DE EKSTREME ISLAMISTER BAG BANDERNES VÅBENHVILE

(Foto: Lederen af Viomis Khalid al-Subaihi, ses her i midten med den såkaldte taweed-finger, et håndtegn (pegefinger), der viser troskab overfor Islamisk Stat. al-Subaihi er flankeret af to islamister fra organisationen One Nation. Som det fremgår af logoet, er Viomis oprettet i år 1430 -ifølge den islamiske kalender, en form for tidregning, som bruges af radikale islamister)
(Foto: Lederen af Viomis Khalid al-Subaihi, ses her i midten med den såkaldte taweed-finger, et håndtegn (pegefinger), der viser troskab overfor Islamisk Stat. al-Subaihi er flankeret af to islamister fra organisationen One Nation. Som det fremgår af logoet, er Viomis oprettet i år 1430 -ifølge den islamiske kalender, en form for tidregning, som bruges af radikale islamister)
Getting your Trinity Audio player ready...

KORSFÆSTELSER OG HOVEDAFHUGNING: DE EKSTREME ISLAMISTER BAG BANDERNES VÅBENHVILE

Der var stor glæde blandt københavnere, politikere og medier, da banderne Loyal To Familia og Brothas søndag aften annoncerede en én måned lang våbenhvile. Både danskere og turister kan nu skynde sig ud på hovedstadens gader og stræder og købe julegaver, inden kuglerne igen begynder at flyve fra d. 12. december.

Men er der overhovedet noget at glæde sig over? Hvad nu hvis det viser sig, at de eneste bandernes respekterer, er landets mest hårdkogte islamister?

Ifølge flere medier var det “fædre” på Nørrebro, der hjælp deres egne uopdragne børn til at indgå “våbenhvilen”. Senere kom det frem, at det afgørende møde blev holdt i Islamisk Trossamfunds moské, et kendt samlingssted for radikale islamister. Og nu viser det sig, at det var den islamistiske Viomis, der mæglede.

Viomis er blandt Danmarks mest ekstreme radikale islamistiske foreninger. To gange har foreningen inviteret den berygtede hadprædikant Khalid Yasin til at prædike for danske muslimer. Khalid Yasin er berygtet for at prædike islamisk lov, sharia, herunder dødsstraf for homoseksualitet og amputeringer som straf for kriminalitet. I Channel 4s berømte dokumentarfilm Undercover Mosque kan man se, at Yasin producerer hardcore islamist-videoer, hvor han prædiker offentlige hovedafhugninger, pisk og korsfæstelser.

Det er den slags islam, folkene bag våbenhvilen udbreder i Danmark.

Khalid Yasin har også prædiket i København en tredje gang. Det skete, da det kommunalt støttede projekt Nørrebronx inviterede den drabelige imam til at fortælle kommunens unge om islam. Lederen af Nørrebronx var på daværende tidspunkt… Khalid Alsubaihi, leder af Viomis.

Khalid Yasin har senere fået den tvivlsomme ære at være blandt de hadprædikanter, der har fået indrejseforbud i Danmark.

Sagen kaster mange spørgsmål af sig:

Blev bandernes våbenhvile i virkeligheden indgået ved noget, der bedst kan sammenlignes med en shariadomstol? Og er det betryggende, at de eneste som banderne adlyder, går ind for korsfæstelser og afhugning af hoveder? Fint at banderne er stoppet med at skyde, men hvad så med næste gang, Danmark trykker en Muhammedtegning eller går i krig mod et muslimsk land, hvad vil islamisterne så bede banderne gøre?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontakt