MUSLIMSK INDVANDRING SMADRER DANMARK

Getting your Trinity Audio player ready...

“Det naive og faktaresistente godhedssegment ignorerer fortsat virkeligheden og tier den ihjel”, mener Morten Messerschmidt (DF).

Den største trussel imod Danmark er muslimsk indvandring. Så kort kan Morten Messerschmidts (DF) seneste kronik i Berlingske opsummeres. En frisk fremskrivning af antallet af muslimer i Danmark viser, at 16 procent af befolkningen i Danmark vil være muslimer i 2050. Det er ifølge den kendte  DFer “skræmmende”:

“Med mellemøstlig indvandring følger mellemøstlige tilstande. Når de muslimske lande slår fejl – politisk, socialt og økonomisk – skyldes det islams sammenblanding af politik og religion, den hermed følgende undertrykkelse af kvinder og minoriteter samt den reaktionære afstandtagen fra verdslig og videnskabelig, rationel tænkning. Med muslimsk indvandring er dette værdisæt atter kommet til Europa. Og her bliver antallet ikke bare relevant, men skræmmende.”

Ifølge Morten Messerschmidt er islam altså i virkeligheden en blanding af politik og religion, og ikke kun tro. Det kan der være noget om. De muslimske vælgere udgører allerede i dag en magtfuld politisk kraft, der har fået indført en række grundlæggende ændringer i det danske samfund.

Det var således muslimske vælgere stemmer på vægtskålen, der gjorde Helle Thorning-Schmidt til statsminister i 2011. Det er muslimer, der gennem opdragelse og religiøs påvirkning har undermineret store dele af befolkningens respekt for sekulære demokratiske love og i stedet udbreder en tro på imamernes autoritet.

Morten Messerschmidt sammenligner den nuværende situation med islamiske hæres erobringer i Spanien i 700-tallet og den senere muslimske invasion, som først blev stoppet ved Wiens porte i 1683. Morten Messerschmidt understreger, at det begge gange krævede en enorm fælleseuropæisk anstrengelse at få vendt udviklingen. En anstrengelse, der krævede europæiske lederes parathed til at bruge endog meget voldelige midler.

Stadigt flere og større områder af selv mindre danske byer er i dag underlagt islamisk dominans. Disse områder er i dag stort set ubeboelige for ikke-muslimer. Dette er vel og mærke i en tid, hvor under 5 procent af befolkningen er muslimer. Med den nuværende udvikling og 16 procent muslimer kan det være svært at forestille sig, at Danmark er dansk i år 2050.

Med mindre Europa en tredje gang viser, at vi ved fælles beslutsomhed ønsker at bevare vores kontinent fri fra islamisk dominans og brutalitet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontakt