Getting your Trinity Audio player ready...
|
Efter megen kritik er politiet nu på banen.
Politiet søger vidner i en sag, hvor tre udenlandske mænd forsøgte at få adgang til en 20-årig kvindes bil tæt på Udrejsecenter Kærshovedgård.
Tre udenlandske mænd forsøgte den 29. december at komme ind i en 20-årig kvindes bil. Den ubehagelige oplevelse, hvor mændene med råb, fagter og slag på mod bilen, forsøgte at komme ind i bilen til den 20-årig, får nu politiet til at efterlyse vidner til denne og lignenede sager.
Kvinden har følt det meget ubehageligt, og den slags utryghedsskabende adfærd skal vi selvfølgelig ikke acceptere. Ud fra hendes forklaring vurderer vi, at der er tale om et strafbart forhold
Michael Schultze, Lokalpolitiet, Herning
– Kvinden har følt det meget ubehageligt, og den slags utryghedsskabende adfærd skal vi selvfølgelig ikke acceptere. Ud fra hendes forklaring vurderer vi, at der er tale om et strafbart forhold, som vi er i gang med at efterforske. Hændelsen skete i nærheden af Kærshovedgård, og vi er ved at undersøge, om gerningsmændene skulle være beboere på udrejsecentret, siger politikommissær Michael Schultze fra lokalpolitiet i Herning.
Den 20-årig kvinde har forklaret, at hun kørte langsomt forbi et modkørende bugseringskøretøj, da tre udenlandske mænd, der stod omkring bugseringskøretøjet, gik ud foran hendes bil og standsede hende. Imens kørte bugseringskøretøjet videre i retning mod Bording.
– Under råb, fagter og slag mod bilen forsøgte en af de tre mænd at åbne dørene på kvindens bil, men hun havde låst sine bildøre. Efter få minutter lykkedes det kvinden at køre væk fra stedet, skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Kvinden anmeldte hurtigt hændelsen til politiet, og en patruljebil blev sendt af sted. Men gerningsmændene havde på det tidspunkt forladt stedet og blev ikke lokaliseret ved patruljering i området.
– Vi vil meget gerne tale med føreren af bugseringskøretøjet, da han kan have vigtige oplysninger i sagen. Vi vil også gerne høre fra borgere, som kender føreren, har set noget på stedet eller i øvrigt ved noget om, hvad der er foregået, eller hvem der står bag, siger Michael Schultze.