DANMARK STÅR FORAN ET SAMMENBRUD

JURAPROFESSOR: DANMARK STÅR FORAN ET SAMMENBRUD

kilde Newspeek

Danmark er i vanskeligheder. Professor em. Uffe Østergård har udtrykt det på den måde, at ”muslimer må blive lutheranere, ellers er vi på den”. Det nægter Muslimsk Ungdom i Danmark imidlertid at blive ”af den simple årsag, at vores efterliv ikke er noget, vi tør satse for en midlertidig anerkendelse i det verdslige liv.”

Problemet er, at det ikke lader sig gøre at opretholde et samfund som det danske på grundlag af det muslimske koncept for, hvorledes mennesker skal leve. Det ses i islams geografiske kerneområder, hvor der i dag foregår et nedbrud, som ligner frit fald.

At bevare et samfund som vort samtidig med at halvdelen af befolkningen – kvinderne – ekskluderes helt eller delvist, er umuligt. Når hertil kommer den tendens til voldelig adfærd og fokusering på fysisk magt, der ser ud til at være forbundet med islam, er det også indlysende, at den muslimske samfundsordning er en håbløs konstruktion i det 21. århundrede.

Virkeligheden er således, at de goder, den muslimske ungdom i Danmark nyder, kun er til rådighed, fordi tilstrækkelig mange såkaldt vantro er villige til at skabe dem.

Grunden til, at vi ”er på den”, er derfor også, at såfremt den muslimske befolkningstilvækst her i landet fortsætter som hidtil, bliver der muslimsk flertal i sidste halvdel af dette århundrede. Fra at have været et solidarisk tillids- og tryghedssamfund vil Danmark blive et diskriminerende magt- og volds- og klansamfund i hvilket, vore børn vil få samme tilværelse, som f.eks. den oprindelige kristne befolkning kopterne har i Ægypten.

Allerede længe forinden vil løbet imidlertid være kørt. En del af de danske vælgere nægter således at tænke på noget ubehageligt. De vil hellere som i Alternativet danse problemerne væk, eller som Det Radikale Venstre omtolke virkeligheden. Eller som i den humanitære industri fastholde billedet af en situation, der ikke eksisterer. Eller som en del borgere i de bedre kvarterer koncentrere sig om egne øjeblikkelige behov.

Man kunne derfor vente, at statsministeren ville foranstalte en oplysningsvirksomhed, som synliggør alvoren for befolkningen og tvinger til en stillingtagen. Men det gør han ikke. F.eks. må man gå til officielle norske undersøgelser for at finde ud af, at en indvandrerkvinde fra den ikke-vestlige verden koster over 9 millioner danske kroner over et livsforløb og en tilsvarende mand over 5 millioner – blot i opgørlige udgifter. I stedet fører regeringen symbolpolitik med burka-forbud og andre facadeforanstaltninger, som bortleder opmærksomheden fra det centrale og intet vil ændre, medens han lader sin integrationsminister indgyde et falsk indtryk af en håndfast regering.

Desværre ser det ikke ud til, at mainstreammedierne i tide vil konfrontere de dansende, omtolkende mv. politikere m.fl. med de relevante problemstillinger. Tværtimod tolker disse medier bevidstløst protester mod udviklingen som udtryk for en ”højredrejning”, uanset at der blot er tale om en sund, folkelig reaktion mod det, der sker.

Der skal i dag noget uhyre dramatisk til for at redde situationen:

Det vil være nødvendigt at stoppe tildeling af statsborgerskab til personer, der ikke i handling bekender sig til vort samfundssystem. Længerevarende opholdstilladelser, som savner tyngende erhvervsmæssige grunde, til sådanne personer må disse opholdstilladelser også inddrages. Ikke-statsborgeres overtrædelse af straffeloven eller snyd med moms, skat og andre samfundsgoder må medføre udvisning – alternativt internering under så simple forhold, at udgiften ikke løber op i de ca. 700.000 kr., en dansk fængselsplads i dag koster årligt. Sociale ydelser til udlændinge, som ikke i kraft af egen indsats har bidraget til at skabe et økonomisk grundlag for at modtage dem, må være udelukket. Der må kun anerkendes trossamfund, som i handling støtter forfatningsordningsordningen, og der må kun ydes offentlige bidrag til sådanne. Og der må ikke mere ydes offentlige direkte eller indirekte bidrag til de foretagender, som arbejder for at indsluse flere uindpasselige udlændinge.

Dette blot i første omgang.

Hvorfor er det kommet så vidt? Er det fordi, for mange indflydelsesrige mennesker har sovet i timen og nu ikke tør konfrontere offentligheden med konsekvenserne?