VÅBENHVILEN AFSLØRER, HVEM DER HAR BUKSERNE PÅ I KØBENHAVN

VÅBENHVILEN AFSLØRER, HVEM DER HAR BUKSERNE PÅ I KØBENHAVN

Københavns mest omsigskydende bander, Brothas og Loyal To Familia, har indgået en måneds våbenhvile. Det skete med hjælp fra magtfulde mænd i det islamiske miljø.

Banderne Brothas og Loyal To Familia står bag flertallet af de skyderier og drab, som siden sommeren har forandret danskernes hovedstad til en farlig by. De to grupperinger har nu ifølge Ekstrabladet indgået en våbenhvile på én måned. 12. december, altså midt i julemåneden, kan københavnere og andre danskere og turister på indkøb altså forvente, at  byen igen fyldes med hurtigtflyvende bly.

Hverken politiets massive tilstedeværelse eller kommunale politikeres dyre integrationsprojekter har kunnet stoppe udviklingen. Ifølge Ekstrabladet har politiet ikke en gang hørt om våbenhvilen. Så hvem kan få banderne til lægge pistolerne på hylden en hel måned? Jo, det kan en stadigt mere betydelig magtfaktor i det danske samfund: Det islamiske parallelsamfund. Fædre fra henholdsvis Blågårds Plads, hvor Loyal To Familia holder til, og fra Mjølnerparken hvor Brothas har base, har nemlig ifølge Ekstrabladet i tre måneder bistået de to bander med at forhandle en våbenhvile på plads.

Hvad hverken den udøvende, lovgivende eller dømmende magt har formået, kunne altså lade sig gøre med hjælp fra fædre med samme kultur og religion, som bandernes selv er vokset ud af. Hvad er det, denne magtfaktor i parallelsamfundenes underverden kan, som politi, folkevalgte og dommere ikke kan? Jo, de muslimske fædres autoritet henter sin legitimitet i islams traditioner. Det er traditioner, der anser demokrati – og dermed demokratitiske love – som blasfemi. Det er en tradition, der ikke accepterer autoriteter, som ikke repræsenterer den højeste magt, Allah og hans profet og gudsgivne love. Omvendt nyder patruljerende fædregrupper, imamer og shariadomstole stor respekt i stadigt større dele af Danmark.

Våbenhvilen afslører, hvem der har bukserne på i København, og det er ikke politiet eller borgmesteren. Det er derimod mænd fra det islamiske miljø.

Ud af de muslimske parallelsamfunds underverden vokser en betydelig magtfaktor. I dette tilfælde blev den brugt til noget godt. Men næste gang Danmark trykker en Muhammedtegning eller går i krig mod et muslimsk land, bliver den måske brugt til at opildne til oprør mod vores vantro samfund. Denne uhyggelige kendsgerning er værd at huske på, inden vi glæder os over den lovede våbenhvile.