ER BANDERNE I VIRKELIGHEDEN ISLAMISKE MILITSER?

Det er efterhånden meget svært at kende forskel på Taliban og bander som Loyal To Familia.

Både i København og Aarhus har tilhængere af Islamisk stat gjort det umulige: Fået indvandrerbanderne til at indgå våbenhvile. Hvad en hær af betjente, socialarbejdere, velmenende politikere og milliarder af bortødslede skattekroner ikke har formået, kunne radikale imamer på ganske kort tid opnå.

At banderne vil lytte til imamer, der åbenlyst støtter terrororganisationer, mens sekulære autoriteter og demokratiske love er virkningsløse, siger meget om banderne. Rigtig meget. Det viser sig nemlig, at de udover at bære våben og lever af narkosalg, er dybt religiøse. Ligesom Taliban, der render rundt blandt opiumsvalmuer med en AK47 slængt over skulderen.

Det er ikke lige sådan at vurdere, hvorvidt indvandrerbanderne er klassiske kriminelle organisationer, eller om de i højere grad er at sammenligne med islamiske militser. Banderne fokuserer nemlig ikke kun på at tjene penge. De tjener også Allah og bruges som sharia-tæskehold ude i parallelsamfundene. En lang række bandemedlemmer har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien og er nu vendt “hjem” til Danmark – takket være bl.a. integrationsminister Inger Støjberg (V), der er imod at Danmark afviser terroristerne ved grænsen.

Kriminelle bander er et job for politiet. Bevæbnede, islamiske militser er mere et job for militæret. Kriminelle har som udgangspunkt ret til statsborgerskab. Men har en fremmed magts soldater også dette?

Et sted i denne skribents baghoved er et håb om, at de kommende udfordringer med islam og dens lystne svende giver danskerne det hår på brystet tilbage, som de har mistet i en tåge af velfærdsforkælelse og smartphones. For der vil altid være udfordringer, der vil et demokratis evne til at mobilisere vold. Om lidt er vi f.eks. 10 milliarder på kloden, hvoraf de otte af dem ikke vil have rent drikkevand. Hvor vil de søge hen…?